Den blå byggeplads

Femern Bælt-tunnelen er i høj grad også et maritimt projekt. Den "blå" byggeplads mellem Danmark og Tyskland bliver arbejdsområde for flere hundrede søfolk og op mod 60-70 fartøjer. 

I juni 2020 begyndte arbejdet med at anlægge de nye ydermoler ud for Rødbyhavn, hvor det opgravede materiale fra Femern Bælt bliver placeret. Disse ydermoler flytter kystlinjen 500 meter længere ud i Femern Bælt, og resultatet bliver omkring 300 hektar ny natur og rekreative arealer.

Til at opføre molerne er der importeret over 2 mio. tons granit. Stenblokkene kommer fra fire stenbrud på Norges sydkyst. Arbejdet udføres af konsortiet FBC. 

Før elementerne til Femern Bælt-tunnelen nedsænkes, skal der først udgraves en tunnelrende mellem Danmark og Tyskland. Tunnelrenden bliver cirka 18 kilometer lang og 12 meter dyb. Bredden varierer afhængig af havdybden og havbundens sammensætning. I alt skal der udgraves cirka 19 mio. kubikmeter sand, sten og jord. 

Arbejdet udføres med en flåde af særlige graveskibe og pramme, der transporterer det opgravede materiale ind til land, hvor det bliver placeret i de inddæmmede områder. Arbejdet bliver overvåget døgnet rundt af særlige miljøskibe, der holder øje med, at mængden af sediment i vandet ikke overstiger grænseværdierne i myndighedstilladelsen.

Når tunnelelementer er færdige på fabrikken bliver de monteret med pontonner og bugseret på plads over deres endelige placering på havbunden. Ved hjælp af et skræddersyet koordinatsystem til Femern Bælt, kan elementerne placeres med ekstrem præcision. De 217 meter lange standardelementer skal placeres med en præcision på cirka 15 millimeter. 

Når elementet er klar til nedsænkning fyldes ballasttanke ombord langsomt med vand, så elementet synker ned mod tunnelrenden. Operatører på slæbebådene kan følge nedsænkningen på kameraer monteret på undervandsrobotter.  Hele operationen tager flere timer.

Entreprenøren bruger en række specialbyggede fartøjer i forbindelse med nedsænkningen af tunnelelementerne i tunnelrenden.

Mandskabet og fartøjerne er i gang med at træne og teste udstyret frem mod den første nedsænkning i 2025.

Det drejer sig om:

• Maya (Multi Purpose Pontoon), der udlægger en jævn gruspude i tunnelrenden, inden tunnelelementerne sænkes på plads.
• NP460 (Spreader Pontoon), der placerer sten og grus langs siderne af tunnelelementet, så det bliver låst fast i sin position.
• Wismar, der udlægger et beskyttende lag af sten ovenpå tunnelelementet.
• Ivy 1 & 2 (Immersion Pontoon), der er de to fartøjer, som holder tunnelelementet oppe i hver sin ende, når det sejles ud til tunnelrenden. De to fartøjer sænker desuden elementet ned i tunnelrenden.