Hvad søger du?

29 april 2024

Arbejdsulykke på Femern-byggepladsen ved Puttgarden

Mandag den 29. april omkom en person under arbejde på Femern-byggepladsen ved Puttgarden i Tyskland.

OPDATERET 30/4-24

Mandag den 29. april 2024 omkring klokken 14 blev Femern-byggepladsen i Tyskland ramt af et alvorligt arbejdsuheld. En 41-årig polsk arbejder blev ramt i hovedet af skovlen på en gravko. Uheldet skete i portalområdet, hvor der i øjeblikket arbejdes på dræn.

Politi og ambulancereddere reagererede omgående, men den 41-årige havde pådraget sig svære kvæstelser og hans liv kunne ikke reddes. Hans pårørende er blevet underrettet.

De nærmere omstændigheder omkring uheldet er ved at blive undersøgt af de tyske myndigheder og de involverede entreprenører. Efter ulykken blev alle arbejdere på byggepladsen tilbudt psykologisk krisehjælp.

”Vores tanker går til den omkomnes familie i denne svære tid. Sikkerheden for vores arbejdere er højeste prioritet under byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Vi vil nu afvente resultatet af myndighedernes undersøgelse og deres eventuelle anbefalinger”, udtaler Henrik Vincentsen, adm. direktør i Femern A/S.

Connecting Europe
Sprog: Dansk

Sprog: Dansk