Hvad søger du?

7 marts 2024

Kom til 1. spadestik til Pilen mandag den 11. marts

Borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune, og administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt, tager mandag den 11. marts første spadestik til det nye udsigtspunkt Pilen ved Rødbyhavn.

Femern-projektet har fornøjelsen af at invitere til første spadestik til Pilen - et nyt udsigtspunkt tæt på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen ved Rødbyhavn. Det nye udsigtspunkt skal give beboere og gæster i lokalområdet en unik udsigt til arbejdet på verdens længste sænketunnel.

Der er tale om et offentligt arrangement, hvor alle er velkomne.

Arrangementet finder sted mandag den 11. marts kl. 13.30 – 15.00 for enden af Gl. Badevej i Rødbyhavn.

Spadestikket foretages af borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune, og administrerende direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt.

Pilen bliver rejst på indvundet land tæt det sted, hvor tunnelen begynder, og tog- og biltrafikken i fremtiden kører ned i den 18 kilometer lange tunnel til Puttgarden. Det bliver en gradvist stigende 217 meter lang platform, som slutter i en spids 24 meter over det omgivende landskab.

Per Aarsleff A/S er entreprenør på etableringen af Pilen, som ventes at åbne for besøg i starten af 2025.

 

Tid: Kl. 13.30 – 15.00

Sted: P-pladsen for enden af Gl. Badevej i Rødbyhavn. Der vil være adgang til parkering.

Program

Kl. 13.30: Start på program

Kl. 13.45: Velkomst v/ administrerende direktør Mikkel Hemmingsen

Kl. 13.50: Tale v/ borgmester Holger Schou Rasmussen

Kl. 14.00: Spadestikket tages og projektet erklæres for igangsat

Kl. 15.00: Forventet afslutning

 

Der vil blive serveret drikkevarer og ”Pilen-kage” i et telt opsat til lejligheden.

Connecting Europe
Sprog: Dansk

Sprog: Dansk