Foråret er kommet til Rødbyhavn, og det betyder, at dagen, hvor det første element skal sejles ud og kobles på tunnelportalen på dansk side, rykker tættere på. Det vil efter planen ske senere i år.
I videoen fra tunnelelementfabrikken nedenfor gives en status på de aktiviteter, som er i gang på fabriksområdet.
Flydeporten i den yderste del af bassinerne lukker af til bassinet ud for den midterste Hal B og er klar til, at det første tunnelelement skal udskibes senere i år.
Glideporten, der skal lukke af til fabrikshallerne, når vandstanden i tørdokken hæves, er gået ind i testfasen. Indtil videre har vores entreprenør rykket få meter på den, men den vil naturligvis være klar, når elementet skal forlade fabrikken.
Fire ud af fem tunnelelementer er nu synlige udenfor produktionslinjerne 1-4 i Hal A og B.