Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen begyndte i 2020 på dansk side, og i 2021 på tysk side. Du kan finde de forskellige faser i byggeriet her.
Tunnelfabrikken
Tunnelbyggepladsens samlede areal svarer til 300 fodboldbaner og er Europas største. Byggepladsen beskæftiger over 3.500 personer fra mere end 40 forskellige lande.
Tunnelfabrikken består af tre produktionshaller, A, B og den mindre C, med i alt fem produktionslinjer til tunnelelementerne.
Femern Bælt-tunnelen bygges af 79 standardelementer, der hver er 217 meter lange.
Hvert standardelement består af ni segmenter, der støbes i en samlebåndsproduktion. Når et segment er støbt, skubbes det videre til hærdning, og støbeformene gøres klar til næste segment, indtil alle ni segmenter er færdige.
På en sjette linje produceres 10 mindre specialelementer med kælderetage til tunnelens elektronik.
Inden et elementer kan sejles ud og sænkes på plads i tunnelrenden, gennemføres en række afsluttende arbejder:
- Evt. mindre udbedringer af betonen.
- Installering af store ballasttanke i jernbanerøret, som sørger for, at elementet ligger stabilt i vandet.
- Tilføring af 4500 ton ballast-beton, så elementet ikke længere flyder af sig selv.
Armeringshal til stålforarbejdning
Få hundrede meter fra produktionshallerne ligger armeringshallen. Her bliver de mange tusinde ton armeringsjern, som ankommer via arbejdshavnen, samlet i store gitterkonstruktioner, der udgør skelettet i tunnelelementerne. Derefter transporteres de til tunnelfabrikken, hvor de samles inden støbningen.
Hovedparten af produktionen af gitterkonstruktioner foregår ved hjælp af flere svejserobotter. Det finere arbejde udføres af svejsere.
Armeringshallen optager omkring 25.000 kvadratmeter af byggepladsen og beskæftiger omkring 100 ansatte.
Arbejdshavne
Der er to arbejdshavne - en på hver side af Femern Bælt. Når produktionen af tunnelelementer er på sit højeste ankommer der et fragtskib ca. hver tredje dag i Danmark, og to fragtskibe om ugen i Tyskland. Det bliver til 65.000 ton sten, cement, sand, grus og stål hver uge.
Næsten alle materialer til produktionen af tunnelelementer sejles direkte til byggepladsen, hvilket forenkler logistikken og sparer mange tusinde lastbiltransporter over land.
Tunnelportalerne
Der er bygget en tunnelportal på hver side af Femern Bælt. Portalerne forbinder motorvejen og jernbanen på land med selve tunnelen under vand. Desuden er hver portal udstyret med et teknikrum og pumper, der leder vand fra nedbør, som trækkes ind af trafikken, ud af tunnelen.
Tunnelportalerne har også en lysovergang, der giver den rejsende en mere glidende overgang mellem lys og mørke, når man kører ind og ud af tunnelen.
På både dansk og tysk side er tunnelen på land støbt færdig. På dansk side blev det første tunnelelement koblet på portalen i maj 2026.
Arbejdet i Femern Bælt
I maj 2026 blev det første tunnelelement til Femern Bælt-tunnelen nedsænket og koblet til den danske tunnelportal.
Arbejdet til søs begyndte dog tilbage i juni 2020 med etablering af arbejdshavn og det nye ydre dige.
Udgravningen af tunnelrenden blev færdig i 2024 og involverede op mod 60 arbejdsfartøjer.
Det opgravede materiale udgør 15 mio. m3 jord, sten og sand, som er blevet placeret bag de nye diger. Det genanvendte materiale skaber en landvinding på omkring 250 hektar øst og vest for Rødbyhavn med ny natur og rekreative områder inkl. tre strande.
Arbejdet er blevet udført af nogle af verdens største graveskibe.
Entreprenøren bruger desuden en række specialbyggede fartøjer i forbindelse med nedsænkningen af tunnelelementerne i tunnelrenden.
Det drejer sig om:
- Maya (Multi Purpose Pontoon), der udlægger en jævn gruspude i tunnelrenden, inden tunnelelementerne sænkes på plads.
- NP460 (Spreader Pontoon), der placerer sten og grus langs siderne af tunnelelementet, så det bliver låst fast i sin position.
- Wismar, der udlægger et beskyttende lag af sten ovenpå tunnelelementet.
- Ivy 1 & 2 (Immersion Pontoon), der er de to fartøjer, som holder tunnelelementet oppe i hver sin ende, når det sejles ud til tunnelrenden. De to fartøjer sænker desuden elementet ned i tunnelrenden i en præcis manøvre. Fartøjerne kan samles til ét fartøj, når de mindre specialelementer med kælder til tunnelens elektronik skal nedsænkes.
Byggepladsen i Puttgarden
Den tyske byggeplads er væsentligt mindre end den danske, men udgør stadig en betydelig del af projektområdet. Arbejdet sker forskudt i forhold til det danske.
Den tyske portal består af to dele. En 400 meter lang strækning, der opføres som en cut & cover tunnel. Dertil kommer en ca. 150 meter lang lysovergang, der skaber den glidende overgang til motorvej og jernbane på land.
Længere inde på land arbejdes der med jernbanen og de tre nye broer til den nye linjeføring frem mod tunnelens indgang.