Ikke alene ændrer Femern Bælt-tunnelens byggeplads sig hele tiden, men projektet udvider også løbende med nye informationsudbud, som fortæller om byggeriet af verdens længste sænketunnel. Den seneste tilføjelse er en udsigtsplatform tæt på den tyske tunnelbyggeplads ved Marienleuchter Weg. Platformen indeholder information om byggeriet og en udsigtsterrasse, der giver mulighed for at opleve byggeriet.
Kikkerter og informationsskilte
Det nye udsigtspunkt består af flere 40 fods containere som en opført i en modulopbygget konstruktion. Et solcelleanlæg holder containerne selvforsynende med strøm og giver miljøvenlig drift. Herfra kan besøgende se arbejdet på den tyske tunnelbyggeplads fra seks meters højde.
På en klar dag strækker udsigten sig endda så langt som til tunnelfabrikken ved Rødbyhavn på den danske side. To kikkerter giver et bedre udsyn, mens informationstavler forklarer byggeriet af Femern Bælt-tunnelen.
Åben døgnet rundt
Der er gratis adgang til udsigtsplatformen døgnet rundt. Dertil kommer en parkeringsplads med biler, busser og cykler. Selve udsigtsterrassen er tilgængelig via trapper.
"Med den nye udsigtsplatform skaber vi en fantastisk mulighed for at opleve anlægsarbejdet på Femern Bælt-tunnelen på tæt hold uden at skulle ind på byggepladsen," siger Lars Friis Cornett, direktør i Femern Bælt-projektet i Tyskland.
"Det supplerer vores eksisterende informationscenter i Burg auf Fehmarn, som fortsat er det centrale kontaktpunkt for alle, der ønsker at vide mere om projektet. Vi er glade for at kunne tilbyde folk endnu mere viden om byggeriet af Femern Bælt-tunnelen med dette nye tilbud", siger han.
Spektakulært udsigtsdæk på den danske side
Interesserede kan også observere anlægsarbejdes på den danske side. I marts i år åbnede den 217 meter lange udsigtsplatform "Pilen" nær den danske tunnelbyggeplads. Hvis du vil dykke endnu dybere ned i projektet, kan du også besøge den guidede tunneludstilling i Havnegade 2 i Rødbyhavn med information, modeller og film om det unikke prokjekt.

