Forskere sejler i disse dage tæt langs kysten ved Rødbyhavn for at hente vandprøver. I prøverne skvulper de genetiske spor kaldet eDNA rundt fra talrige dyrearter og venter på at blive analyseret.

Metoden til at analysere DNA-spor i havvand er stadig under udvikling, men den har store perspektiver og kan give et mere nuanceret billede af, hvordan livet ser ud få meter nede under havet langs kysterne. Det fortæller Ole Brodnicke, der er havbiolog hos den danske havforsknings-, teknologi- og rådgivningsvirksomhed DHI A/S og ekspert i netop jagten på liv under havets overflade.

”Fordelen ved eDNA-metoden er, at vi i en enkelt kop havvand ret præcist kan sige, hvilke dyr der lever i området. Det kan være alt fra fugle og fisk til krebs og muslinger, men også arter, som er meget svære at finde, fordi de sjældent viser sig. Samtidig behøver vi ikke et helt hold af havbiologer eller ornitologer til at identificere arterne”, siger Ole Brodnicke.

For at det kan lade sig gøre, bruger han en åben, international forskerdatabase med DNA-profiler på hovedparten af alle kendte havdyr.

Præcise lokale resultater
Men man skal være skarp både under opsamling af prøverne og den efterfølgende analyse af DNA-suppen, der kommer ud af prøverne.

”Selve indsamlingsmetoden er vigtig. Vi kan ikke bare hente vand fra overfladen, fordi det indeholder DNA-spor fra måger og alle mulige andre arter, der ikke nødvendigvis fortæller noget om livet dybere nede. Vi optager prøverne tættere ved havbunden, og det giver faktisk ret præcise lokale resultater”, siger Ole Brodnicke.

Det er her, at byggeriet af Femern Bælt-tunnelen kommer ind i billedet. Ole Brodnicke og DHI er lige nu i gang med et større projekt for det statsejede selskab Sund & Bælt, der står bag tunnelbyggeriet.

Fokus på fugl og fisk
Forskerholdet har i projektet især fokus på forskellige fiskearter og edderfugle. Men også muslinger, orme og krebsdyr, der tjener som føde for større dyr og dermed kan fortælle noget om udviklingen af det kystnære havmiljø. 

DHI skal over en længere periode indsamle og analysere vandprøver langs den lollandske syd-kyst øst og vest for Rødbyhavn for at afdække udviklingen blandt arterne og diversiteten netop der.

Det er interessant, fordi man i forbindelse med arbejdet på tunnelen har genanvendt det opgravede materiale fra tunnelrenden til en stor landvinding. Syv kilometer kystlinje er således blevet flyttet cirka 500 meter længere ud i vandet og der er anlagt nye stendiger.

Menneskeskabt kyst
Der er med andre ord tale om et stort menneskeskabt kystområde, hvor naturen så at sige starter på bar bund.

”Hvor hurtigt kan naturen blive etableret i et miljø, der er fuldstændig menneskeskabt, det er det interessante spørgsmål. Men vi vil også gerne vide, i hvilken rækkefølge organismer og arter dukker op og erstatter hinanden over tid, indtil vi står med et robust miljø langs kysten”, siger han og sammenligner det med forholdene på land, hvor en bar mark med tiden dækkes først af krat og buske og siden af skov med den biodiversitet, der følger med.

Store perspektiver
I Sund & Bælt ser man frem til resultaterne fra det lollandske eDNA-projekt, hvor DHI’s undersøgelser vil bidrage med vigtig viden i planlægningen af fremtidens kystnære infrastrukturprojekter. Det kunne for eksempel være den mulige Østlig Ringvej, som er en tunnel øst om København fra Nordhavn til Amager. 

”Som ansvarlig bygherre ser vi store perspektiver i eDNA og undersøgelserne fra Femern-projektet. Den naturlige rækkefølge i et økosystem i et menneskabt område kan hjælpes, når vi tænker det ind fra start og bygger med naturen. Det er vores erfaring fra tidligere store projekter som Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen, og det er også, hvad vi forventer, at eDNA-projektet vil vise”, siger Lars Hansen, projektkoordinator i Sund & Bælts miljøafdeling.