Femern-forbindelsen er brugerfinansieret. Indtægterne fra trafikken gennem Femern Bælt-tunnelen går til at tilbagebetale de lån, der har finansieret byggeriet.
Med andre ord er det dem, der bruger forbindelsen, der betaler for den.
Det er samme model, der har finansieret Storebælt- og Øresundsforbindelsen.
Prisen for at benytte Femern Bælt-tunnelen vil blive fastsat af transportministeren umiddelbart før åbningen af forbindelsen.
I foråret 2020 blev Femern Bælt-forbindelsens finansieringsmodel godkendt af EU-kommissionen.
Se beslutning fra EU-kommissionen her.
Den seneste finansielle analyse fra november 2020 kan findes her.
Femern-forbindelsens samlede økonomiske ramme på 55,1 mia. kr. (2015-prisniveau) er fastlagt i anlægsloven fra 2015. Heraf er 7,3 mia. kr. reserver.
Størrelsen af reserverne er fastlagt af revisions- og rådgivningsvirksomheden EY på baggrund af en grundig ekstern revision af projektets økonomi og risici. Rapporten kan læses her på Transportministeriets hjemmeside. Læs her.
EU spiller en vigtig rolle i moderniseringen af den europæiske infrastruktur. EU's medlemslande ser en forbedring af den europæiske infrastruktur som en forudsætning for et effektivt indre marked og for den grønne omstilling i hele EU.
Derfor støtter EU-kommissionen Femern-projektet gennem Connecting Europe Facility-programmet (CEF).
For anlægsfasen har tunnelprojektet fået bevilget omkring 8,4 mia. kr. (1,1 mrd. EUR) og de tilhørende landanlæg med jernbanen har modtaget 870 mio. kr. (117 mio. EUR).