Gå til hovedindhold

Hvad søger du?

Tunnelens klimaftryk

Havmiljøet ved Femern Bælt – miljøovervågning med fuld gennemsigtighed

Samlet set er der beregnet en udledning af CO2-ækvivalent på 2,25 mio. ton for hele byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Klimapåvirkningen kommer særligt fra produktionen af stål og cement til selve tunnelen samt brug af transportmidler og maskiner.      

Vi gør imidlertid en stor og målrettet indsats for at reducere udledningen. Det gør vi fx ved at stille krav i de store kontrakter til at anvende vedvarende energi eller gennem brug af materialer med lavere klimapåvirkning. Det gælder både under byggeriet og den efterfølgende drift.  

Desuden belønnes entreprenører for at gennemføre særligt energibesparende tiltag. 

Femern Bælt-tunnelen bygges til at holde i mindst 120 år og er en investering i en mere effektiv genvej til Europa med en elektrificeret jernbane, som sparer trafikken for en omvej forhold til i dag på 160 kilometer over Storebælt. 

Tunnelen er et betydeligt bidrag til en mere bæredygtig transportkorridor ved at flytte gods fra lastbiler til elektriske tog og tilbyder et godt alternativ til rejser med fly. 

Eksempler tiltag, der reducerer klimapåvirkningen: 

  • Brug af varmepumper i Tunnelbyen og fabrikken 

  • Brug af batteriteknologi til gravemaskiner til søs 

  • Brug af mindre beton og stål gennem optimering af projektet 

  • Genbrug af byggematerialer og vand fra fabrikken