Hvad søger du?

Lærling på Femern-projektet

Uddannelse med kvalitet

For unge under uddannelse er byggeriet af Femern Bælt-tunnelen en unik mulighed for at få erfaring fra et projekt i verdensklasse.

Lærlinge får muligheden for at arbejde i et internationalt miljø, opbygge kompetencer og få specialiseret viden, der er efter­tragtet i både Danmark og udlandet.

Sund & Bælt har i de store anlægskontrakter stillet krav om i alt 500 praktikårsværk. Dette er udmøntet i form af måltal for praktikårsværk i alle relevante udbud og kontrakter. Målsætningen skal ses i lyset af vigtigheden af at opnå kvalitet i uddannelsen for den enkelte lærling.

Hos Sund & Bælt selv og hos de øvrige, mindre entreprenører stilles der også krav om praktikpladser. Dette arbejde fortsætter i hele anlægsperioden.

Det er meget professionelt. Der er meget styr på tingene her. Folk kommer fra hele verden, og hvis man gerne vil lære noget nyt, så er der mulighed for det. Man kan virkelig se, at det bliver noget stort, du er i gang med at lave.

Marc Hilskov, bygningsstruktørlærling

Opnåelse af praktikkravet

Sund & Bælt støtter entreprenørernes opnåelse af praktikkravet og deltager i netværk og samarbejder med lokale og regionale erhvervsskoler, bygherrer på andre store danske infrastrukturprojekter samt arbejdsmarkedets parter.

Hvis du har et ønske om at blive lærling eller elev på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen skal du kontakte entreprenørerne eller de mindre underentreprenører.

Kontakt

Hvis du har et ønske om at blive lærling eller elev på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen skal du kontakte entreprenørerne eller de mindre underentreprenører.

Hos FLC kan man blive lærling ved at søge de lærlingestillinger, som bliver opslået på FLCs hjemmeside www.femernlinkcontractors.com/job-opportunities/ samt på Lærepladsen.dk.

Lærlingestillingerne bliver opslået samme sted på hjemmesiden, som når FLC søger uddannede medarbejdere.

Interesserede er altid velkommen til at kontakte FLCs elevafdeling på apprentice@flc-jv.com for at høre nærmere om, hvilke lærlingestillinger der bliver opslået i fremtiden.

Kontakt FBC

Fehmarn Belt Contractors (FBC) kan kontaktes via konsortiets hjemmeside:

Kontakt FLC

Femern Link Contractors (FLC) kan kontaktes via konsortiets hjemmeside:

Connecting Europe
Sprog: Dansk

Sprog: Dansk