Femern
Search

Tunnelen gavner biodiversitet

Både mennesker og livet i havet får glæde af den kommende Femern-tunnel mellem Danmark og Tyskland. Planter og dyr i Femern Bælt kan se frem til et nyt stenrev oven på sænketunnelen, der vil blive et godt levested for mange af Femern Bælts dyre- og plantearter.

Femern-tunnelen bliver en 18 kilometer lang sænketunnel, der bliver verdens længste af sin art. Sænketunnelen består af 79 store betonelementer, som støbes på land, flådes ud og kobles sammen i en rende, der på forhånd er udgravet i havbunden.
 

Når tunnelen ligger færdigbygget i renden, dækker entreprenørerne den til med sand, grus og sten, så tunnelen går i ét med havbunden. For at beskytte tunnelen mod ankre eller synkende skibe, bliver der placeret et lag af store sten oven på den nedgravede tunnel.

Midt i Femern Bælt vil tunnelen være dækket af sand, men ved kysterne rager tunnelen et lille stykke op over havbunden, og her vil disse store sten fungere som et nyt rev. Stenrevet er en stor gevinst for havets dyr og planter.

Ud over det beskyttende stenlag direkte oven på tunnelen, så bliver der som led i miljøkompensationen for Femern-forbindelsen oprettet et enormt kunstigt rev ved Sagas Bank lidt syd for tunnelen på omkring 25 hektar. Dette rev ligger i et område, hvor der tidligere er foregået stenfiskeri, hvilket har forringet vilkårene for dyr og planter.

”Omfattende stenfiskeri har igennem årene fjernet mange af de store sten på havbunden langs de danske og tyske kyster. Det har betydet, at livet på havbunden er blevet fattigere. For dyrene i havet giver de nye stenrev både føde og skjulesteder”, siger Anders Bjørnshave. 

Danmarks største menneskeskabte stenrev ligger i dag ved den gamle Lillebæltsbro. Det blev bygget – ikke for miljøet – men i forbindelse med en redningsaktion for den over 80 år gamle bro, der i årenes løb er sunket 70 centimeter.

Takket være ny viden om undergrunden i Femern Bælt, kunne eksperter redde Lillebæltsbroen ved hjælp af omkring 140.000 kubikmeter sten, der blev lagt mellem bropillerne. Øst og vest for broen blev der lagt to yderligere rev på lavt vand.

Økosystemet tager over

Kort tid efter kunne dykkere se søstjerner og søanemoner slå sig ned på stenene, og i dag er stenrevene ved Lillebælt hjemsted for rigtig mange dyr og planter.

Almindelige dyr på revet er krabber, søstjerner, konksnegle og søpindsvin. Huler og sprækker imellem stenene har tiltrukket fisk som kutling og havkaruse. Også sjældne fisk som buskhoved, sortvels og hårhvarre er set imellem stenene.

De forskellige fisk søger både skjul og føde, og nogle kommer også for at yngle. Stenene er desuden vigtige hæftesteder for eksempelvis de store brunalger. De har ingen rødder, men en hæfteskive og derfor behov for sten for at kunne sætte sig fast og gro.

Biodiversiteten i Femern Bælt vil derfor få et stort løft med etableringen af de nye stenrev.

”Erfaringerne fra både Lillebælt og Øresundsforbindelsen viser, at de nye rev meget hurtigt tiltrækker små og store dyr, der bliver til mad for fisk og større pattedyr som marsvin. Populært sagt bygger vi en buffet oven på tunnelen”, siger Anders Bjørnshave.

Fakta 1: Om stenrev

Hvor forsvandt stenrevene hen?

Gennem de sidste hundrede år er der i Danmark og i Tyskland opført masser af havnemoler, kystsikringsanlæg og andre bebyggelser med store sten. En stor del af disse sten blev fisket op fra havbunden, og dette stenfiskeri har gjort, at der i dag er færre stenrev. Særligt hårdt gik det ud over de huledannende stenrev, da de øverste sten var lette at få fat på, når de ragede op i vandsøjlen og endda til tider helt over vandoverfladen. Eftersom de huledannende stenrev skaber særligt gode forhold for mange dyrearter, er store naturværdier gået tabt.

Hvilken betydning har stenrev for naturen?

Genetablering af stenrev vil styrke havets biodiversitet. Makroalger og fastsiddende dyr kan ikke gro, hvis de mangler levesteder. Makroalgerne binder, på samme måde som ålegræs, havets kvælstof og fosfor og efterlader derfor mindre næring til vandets fritsvævende alger. Det giver mindre risiko for algesuppe og iltsvind. Samtidig sikres fiskeyngel steder, de kan leve, og havpattedyrene får nemmere ved at finde mad.

Kunstige stenrev

”Kunstige rev” er menneskeskabte konstruktioner, som alger og fastsiddende dyr kan leve på. Et kunstigt rev kan f.eks. være en bropille, fundamentkonstruktionen ved sænketunneler, et skibsvrag eller fundamentet til en havvindmølle. Erfaringer viser, at de første dyr og alger flytter ind allerede kort tid efter, konstruktionerne står færdige på havbunden. 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.

Der er tale om et meget stort naturgenopretnings-projekt. Og der er ingen tvivl om, at det vil øge biodiversiteten i Femern Bælt, når tunnelen står færdig

Anders Bjørnshave, miljøchef i Femern A/S

Femern A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter, når du besøger hjemmesiden. Cookies bruges til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Læs mere her.

OK