Femern
Search

Infocentre

To infocentre på Lolland og Fehmarn informerer om den planlagte Femern Bælt-tunnel. Ud over udstillingerne besvarer Femern A/S' lokale medarbejdere som centrale kontaktpersoner for indbyggere og besøgende spørgsmål om projektet.

Siden 2009 har Femern A/S informeret om den planlagte, nye tunnelforbindelse i infocentre i Burg på den tyske ø Fehmarn og i Rødbyhavn i Danmark. Projektet præsenteres i omfattende udstillinger, der både omhandler de tekniske aspekter og den løbende planlægning. En model af sænketunnelen tydeliggør anlægsmetoden, mens videoer giver et første indtryk af en tur gennem Femern Bælt-tunnelen og beskriver miljøundersøgelserne. Derudover er der også et område og et opgavehæfte for børn.

Informationer om projektpartnere og arkæologiske udgravninger

I infocentrene finder du derudover emner, der er beslægtede med projektet. Deutsche Bahn informerer i Burg f.eks. med en informationsstander interaktivt om tilslutningen til jernbanenettet i Tyskland. I Rødbyhavn er der emnemæssigt fokus på de arkæologiske undersøgelser i området omkring den kommende tunnelelementfabrik. I sommermånederne kan børn desuden med jævne mellemrum allerede hoppende udforske den planlagte tunnel i form af en hoppeborg i det danske infocenter.

Begge udstillinger opdateres løbende. Derfor giver det også god mening at besøge os, selv om du allerede har været her

Kontaktinformation

Femern A/S Infocenter Rødbyhavn:

Vestre Kaj 50C
4970 Rødby

Åbningstider:
Mandag og onsdag kl. 12.00 - 16.00
Og efter aftale.

Kontakt:
Randi Weihrauch
rwe@femern.dk
+45 33 41 63 48


Centrale kontaktsteder med alt informationsmaterialet om projektet

I Femern A/S' infocentre kan du få alt det trykte informationsmateriale om tunnelprojektet. Selve lokalerne anvendes også til andre projektrelaterede arrangementer som eksempelvis en dansk kultur- og sprogworkshop eller til koordineringsmøder for tyske og danske myndigheder.

Hvis du har spørgsmål vedrørende infocentrene, foredrag og rundvisninger eller forslag til arrangementer om Femern Bælt-tunnelen eller den dansk-tyske udveksling ved Femern Bælt, kan du til enhver tid henvende dig til vores lokale medarbejdere. Vi glæder os til dit besøg!


Femern A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter, når du besøger hjemmesiden. Cookies bruges til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Læs mere her.

OK