Femern
Search

Tysk erhvervsdelegation besøger Femern-byggepladsen

24-10-19

Det nordtyske erhvervsliv ser et stort potentiale i den kommende Femern-tunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

Torsdag den 24. oktober besøgte en delegation på 20 virksomhedsejere og ledere fra Slesvig-Holsten byggepladsen ved Rødbyhavn på Lolland for at få et indblik i arbejdet med den kommende fast forbindelse.

”Interessen for Femern-tunnelen er stor og stigende - særligt i Nordtyskland. Femern-tunnelen vil åbne for helt nye muligheder for samarbejde og samhandel", siger lederen af delegation, Mirko Schönfeldt, direktør i Baltic Facility Solutions.

”Vi er meget opmærksomme på, at vi skal være klar til at gribe det potentiale, der opstår, når nye talenter, idéer og partnere pludselig kun er 10 minutter væk. Alle erfaringer viser, at en fast forbindelse mellem to samfund fører til mere velstand og vækst", siger direktør Schönfeldt.

Delegationen blev modtaget af Claus F. Baunkjær, adm. direktør for Femern A/S.

"Dagens besøg var en rigtig god anledning til dels at fremvise vores mange anlægsforberedelser ved Rødbyhavn, dels at styrke grundlaget for det fremtidige samarbejde i hele regionen", siger Claus Baunkjær

Under besøget var delegationen på en rundtur på den store byggeplads, hvor forberedelserne til tunnel-produktionen er godt i gang. De mødtes også med den regionale net-værksorganisation på dansk side, Femern Belt Development.

Femern-tunnelen bliver 18 kilometer lang og verdens længste sænketunnel. Den faste forbindelse vil gøre det muligt at krydse Femern Bælt på 10 minutter i bil og 7 minutter i tog.

Femern A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter, når du besøger hjemmesiden. Cookies bruges til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Læs mere her.

OK