Femern
Search

Femern A/S sender tunnel-boliger i udbud

07-05-19

Som led i iværksættelsen af anlægsfasen for tunnelbyggeriet på dansk side går etableringen af boliger til tunnelbisserne nu i gang.

Femern A/S står som bygherre for de første 20 boliger. 

Den 26. marts 2019 besluttede Forligskredsen bag Femern-tunnelen at igangsætte anlægsfasen på den danske side af Femern Bælt.

Blandt de større opgaver er arbejdet med at forberede og etablere en ny arbejdshavn øst for Rødbyhavn. Den skal forsyne tunnelelementfabrikken med råmaterialer, og det er også via havnen, at de færdige tunnelelementer skal sejles ud og sænkes på plads i Femern Bælt

Entreprenørernes ansatte skal indkvarteres i nærheden af byggepladsen, og derfor opfører Femern A/S 20 boliger. Denne opgave bliver nu sendt i udbud

Boligerne bliver stillet til rådighed for tunnel-arbejderne i opstartsfasen, indtil entreprenørerne har opført deres egne boliger på byggepladsen. Det er en del af kontrakten med entreprenørkonsortierne.

”Vi bygger nu boliger til entreprenørernes fortropper, så de kan komme i gang med arbejdet på byggepladsen. Efterhånden som flere og flere tunnelarbejdere rykker ind på byggepladsen, vil entreprenørerne stå for at opføre boliger til deres medarbejdere”, siger Henrik Christensen, teknisk direktør i Femern A/S.

I de kontrakter, der er indgået med de store tunnel-entreprenører, stiller Femern A/S høje krav til beboelsesfaciliteterne som led i CRS-indsatsen på projektet. Boligerne skal indrettes og drives sådan, at de bidrager til medarbejdernes sundhed, arbejdssikkerhed, arbejdseffektivitet og sociale miljø.

Der er konkrete krav til eksempelvis boligerne størrelse og til indeklimaet, herunder temperatur og støj døgnet rundt, så tunnelarbejderne kan få en uforstyrret søvn – også efter natarbejde.

Tunnel-arbejderne skal have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter og sociale arrangementer. Internet skal være tilgængelig til tunnelarbejderne i fællesarealer, så de kan kommunikere med deres familier.

Femern A/S forventer at tildele kontrakten på de 20 boliger i juni 2019.


Femern A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter, når du besøger hjemmesiden. Cookies bruges til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Læs mere her.

OK