Femern
Search

M.J. Eriksson vinder Femern-kontrakt på sø-tømning

01-11-18

Femern A/S har tildelt entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson A/S en kontrakt på tømning af Strandholm Sø på byggepladsen for den kommende Femern-forbindelsen.

Entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson A/S har vundet kontrakten på tømningen af Strandholm sø ved Rødbyhavn på Lolland.

Den otte hektar store sø ligger i dag midt på byggepladsen lige der, hvor biler og tog i fremtiden vil køre ned i Femern-tunnelen. 

Opgaven for entreprenørerne bliver at tømme søen for vand, men forinden skal der etableres en 350 meter lang spunsvæg til tætning og forstærkning af det eksisterende dige. Herefter skal søen tømmes og undergrunden drænes, så arkæologer kan undersøge området. 

Strandholm Sø er en kunstig sø, der blev anlagt i forbindelse med udvinding af materialer til opførelsen af kystdiget i 1872. Søen blev senere udvidet i 1940, da der blev udgravet yderligere sand til byggeri. 

Som erstatning for Strandholm Sø bliver der opført en ny sø på samme størrelse cirka to kilometer øst for sommerhusene ved Hyldtofte. Denne opgave kommer i udbud på et senere tidspunkt

Arbejdet med flytningen af Strandholm Sø forventes at begynde i midten af november.

Femern A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter, når du besøger hjemmesiden. Cookies bruges til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Læs mere her.

OK