Femern
Search

Femern A/S udbyder udløb fra pumpestation

23-08-18

Femern A/S, er i gang med at sikre, at området øst for Rødbyhavn holdes tørt, så alt er klar til danmarkshistoriens største anlægsbyggeri for alvor går i gang.

Området, hvor blandt andet tunnelelementerne skal støbes, er lige omkring havniveau – nogle steder endda under havniveau - og området drænes i dag af en gammel pumpestation. Den erstatter Femern A/S med en ny og fremtidssikret pumpestation.
 
Bygherren har netop sat udbuddet i gang på et udløb fra den nye pumpestation, og interesserede virksomheder har nu en lille måned til at udarbejde en prækvalifikationsanmodning.

”Den 120 meter lange udløbsledning skal lede vand fra den nye Strandholm Pumpestation ved Rødbyhavn gennem diget og ud i Femern Bælt,” siger design manager ved Femern A/S, Henrik Schjøler Dahl.

Udløbsledningen er desuden med til at sikre permanent opretholdelse af dræningen af landbrugsarealer nord for produktionsområdet.

Femern A/S har valgt at udbyde de forberedende arbejder i en lang række mindre entrepriser, hvilket bl.a. giver mindre og lokale entreprenører mulighed for at byde på arbejderne.

Opgaven er et led i den aftale, forligspartierne bag Femern-forbindelsen indgik i foråret. Her besluttede den politiske forligskreds bag Femern-forbindelsen at fremrykke forberedende anlægsaktiviteter for godt 400 millioner kroner inden for det samlede anlægsbudget på 52,6 mia. kroner.

Femern A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter, når du besøger hjemmesiden. Cookies bruges til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Læs mere her.

OK