Femern
Search

Politisk opbakning til forslag om sænketunnel

01-02-11

En sænketunnel under Femern Bælt er den foretrukne tekniske løsning for det videre arbejde med den faste forbindelse, herunder den kommende VVM redegørelse. Det står klart efter politikerne bag projektet i dag har valgt at følge indstillingen fra Femern A/S.

Administrerende direktør i Femern A/S, Leo Larsen, siger: 
”Vi er glade for den politiske opbakning til vores anbefaling om, at den faste forbindelse over Femern Bælt bør udformes som en sænketunnel. Med den beslutning har Femern A/S nået en vigtig milepæl i projekteringen af den faste forbindelse. Vores skitseprojekter hviler på et meget grundigt, teknisk fundament, så nu fokuserer vi på at fuldføre det omfattende projekteringsarbejde.”

Det kommende år skal Femern A/S udarbejde grundlaget for en VVM-redegørelse, som miljømyndighederne i både Danmark og Tyskland skal behandle efter gængs national praksis.

Sideløbende hermed udarbejder selskabet en ansøgning om byggetilladelse til de tyske myndigheder. Ansøgningen vil efter tysk praksis indeholde dokumentation for tre alternativer. Det vil i dette tilfælde sige en sænketunnel, en skråstagsbro og et såkaldt 0-alternativ, dvs. fortsat færgefart mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

Når projekteringen af den faste forbindelse er færdig, vil der kunne fremsættes forslag til anlægslov i Danmark. Beslutningen om det skal være en bro eller en tunnel bliver således først truffet ved behandling af anlægsloven, når alle undersøgelser er afsluttet.

Se også artiklen: Femern Bælt tunnel i verdensklasse

Femern A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter, når du besøger hjemmesiden. Cookies bruges til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Læs mere her.

OK