Femern
Search

Vurdering af brug af sociale klausuler

Femern A/S har d. 18. juli 2019 offentliggjort udbud af ”Contract concerning Aquisition of BIM/CAD Software” (se udbudsbekendtgørelse 2019/S 137-337512). 

Udbuddet vedrører indkøb af et IT-system og tilknyttede ydelser, herunder konfiguration, implementering og support. 

Femern A/S har vurderet, at det i forbindelse med indkøbet var relevant at overveje anvendelse af sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser, jf. Finanslovsaftale 2013, Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2014 og erhvervsministerens beslutning herom af den 29. november 2018 samt ”Vejledning om sociale klausuler i udbud,” Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, december 2018. Femern A/S vurderede, at kontrakten var relevant, idet der er tale om en tjenesteydelseskontrakt, hvor kontrakten kan udføres i Danmark og har et driftselement, en varighed på mindst 6 måneder samt en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. ekskl. moms og/eller en lønsum på 4 mio. kr.

Selskabet har efter konkret vurdering konkluderet, at kontrakten ikke er egnet til sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser. 

Det er i vurderingen tillagt vægt, at de udbudte opgaver er meget specialiserede. Femern A/S har på den baggrund vurderet, at kontrakten i meget overvejende grad indebærer opgaver, som ikke er relevante for uddannelses- og praktikaftaler, hvorfor det ikke vil være proportionalt at stille krav om ansættelse af elever til udførelse af kontrakten.

Femern A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter, når du besøger hjemmesiden. Cookies bruges til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Læs mere her.

OK