Femern
Search

Grøn genvej til fremtiden

Femern Bælt-tunnelen har potentialet til at være et klimamæssigt fyrtårn for infrastrukturprojekter, hvor projektet fra starten bidrager til den grønne omstilling. Femern A/S har derfor lanceret klimastrategien En grøn genvej til fremtiden.

Vores fire roller i den grønne omstilling

Fokus for Femern A/S’ klimaindsats er defineret i fire roller, som dækker anlægs- og driftsfasen, samt Femern A/S’ muligheder for at bidrage til den grønne omstilling af transportsektoren samt bygge- og anlægssektoren. 

Femern A/S vil følge udviklingen nøje, så klimastrategien kan justeres løbende frem mod åbningen af den færdige tunnel og kan afspejle den nye viden og de nye teknologier.

1) Femern A/S er med til at skabe fremtidens bæredygtige europæiske transportnetværk

Femern A/S er med til at skabe fremtidens bæredygtige europæiske transportnetværk. Femern Bælt-forbindelsen vil være fremtidigt trafikalt knudepunkt for både vej og skinner. Forbindelsen etablerer en grøn transportkorridor med en fuldt elektrificeret jernbane og en direkte vejforbindelse mellem Skandinavien og det centrale Europa.

Denne rolle vil Femern A/S styrke gennem tre konkrete initiativer:

  • Skabe en fuldt elektrificeret jernbane
  • Etablere infrastruktur til at håndtere fremtidens grønne drivmidler 
  • Sikre at forbindelsen kan håndtere fremtidens grønne køretøjer
  • Femern A/S vil følge udviklingen inden for de forskellige teknologier tæt.

2) Femern A/S bygger så klimavenligt som muligt 

Som bygherre er det Femern A/S’ målsætning at sikre størst mulig hensyntagen til klimaet i byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Femern A/S har derfor som målsætning at bringe den samlede udledning af CO2 i anlægsfasen under den budgetterede udledning fra VVM-redegørelsen.

Konkret vil Femern A/S have fokus på 5 initiativer:

  • Anlægge Femern Bælt-tunnelen som en bæredygtig langsigtet investering
  • Designe Femern Bælt-forbindelsen så klimavenligt som muligt
  • Minimere klimaaftryk fra materialer
  • Føre tilsyn med at entreprenører og være sparringspartner 
  • Stille fortsat ambitiøse klimakrav i kommende kontrakter

3) Femern A/S støtter udviklingen af en grøn bygge- og anlægssektor

Femern A/S vil udnytte de muligheder, der ligger i at lægge byggeplads til danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Femern A/S vil opfordre entreprenørerne til at bruge velvalgte dele af byggeriet til at udvikle fremtidens grønne løsninger.

Konkret vil Femern A/S i denne understøttende rolle have fokus på fire initiativer:

  • Understøtte grønne pilotprojekter
  • Muliggøre alternative drivmidler på byggepladsen
  • Fremme bæredygtig adfærd på byggepladsen
  • Dele viden og indsigt med bygge- og anlægsbranchen

4) Femern A/S driver en klimavenlig tunnel

Det er Femern A/S’ mål, at driften af selve Femern Bælt-forbindelsen fra 2029 skal være CO2e-neutral. Dette mål vil Femern A/S realisere gennem energieffektive løsninger for driften af tunnellen, indkøb af grøn strøm til driften af forbindelsen via grønne elkøbsaftaler/Power-Purchase-Agreements (PPA) og ved at rejse ny skov, der absorberer CO2.

Femern A/S vil realisere denne ambition igennem tre konkrete initiativer:

  • Optimere energiudnyttelsen i driften af forbindelsen
  • Sikre 100% grøn strøm til driften af forbindelsen
  • Offsetting af resterende udledninger gennem fx skovrejsning