Femern
Search

En dybere mening

Femern A/S er som bygherre ansvarlig for at bygge og drive Femern Bælt-forbindelsen.

Arbejde, der har en dybere mening

Femern-forbindelsen bygges som verdens længste sænketunnel på 18 km. Dette enestående og kæmpestore projekt kommer til at hvile på moderne teknologi og vores medarbejderes ekspertise. Femern-tunnelen indgår i det Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T) og er udnævnt som prioritetsprojekt af EU. Den færdige tunnel kommer til at skabe en hel ny region i Nordeuropa, og derved styrker Femern-forbindelsen Europa, og binder europæerne tættere sammen. Fordi vi ved, at tunnelen er et projekt til gavn for mange generationer frem, finder vi en dybere mening i vores arbejde som er kendetegnet af høje faglige ambitioner og proaktiv problemløsning. Det er vigtigt for hver eneste af os, at vi gør tingene på den rigtige måde.

Sæt dine spor

Det her er en unik mulighed for at bidrage til et historisk infrastrukturprojekt. Femern-forbindelsen er et state-of-the-art projekt, som indebærer etableringen af en enorm fabrik, en arbejdshavn, portaler og ramper, og så selvfølgelig en tunnel med en fire-sporet motorvej og en to-sporet elektrificeret jernbane. Som bygherre står vi som garant for høj kvalitet, uanset om det gælder projektets økonomi, tidsplan, miljø og håndtering af risici.

Vi arbejder sammen med de bedste

Når du arbejder for os, er du en del af et hold, som består af de bedste eksperter på verdensplan og som har stor erfaring inden for deres felt. Viden og erfaring er afgørende for os, uanset om du er specialist eller generalist. Det er vigtigt, at du har en grundig forståelse for processerne og kompleksiteten i et anlægsprojekt af denne størrelsesorden. Du skal være klar til at samarbejde med – og ikke mindst udfordre – ingeniører og rådgivere. Du skal vide, hvad der skal til, for at finde den bedste løsning, og du skal have prøvet det før!

Vi vil gerne høre fra dig

Hvis du leder efter nye udfordringer, vil vi hellere end gerne høre fra dig.

For ledige stillinger klik her.

For at høre mere om, hvordan vi bygger tunnelen, klik her.

Fordi vi ved, at tunnelen er et projekt til gavn for mange generationer frem, finder vi en dybere mening i vores arbejde