Femern
Search

Tæt koordinering med regionale og lokale partnere

Femern A/S er i løbende dialog med Lolland Kommune, Region Sjælland, Fehmarn Kommune og Kreis Ostholstein. Herudover arbejder Femern A/S tæt sammen med regionale aktører fra blandt andet erhvervsliv og turistorganisationer i både Danmark og Nordtyskland. Turisme har stor regional betydning på Lolland-Falster og i Ostholstein, og er derfor et fokusområde for Femern A/S.

Turisme

Lolland og Ostholstein er attraktive turistregioner, der får nye muligheder med den hurtige og direkte tunnelforbindelse under Femern Bælt. For gæster fra Skandinavien vil disse områder kun være en kort tog- eller biltur væk. Omvendt bliver det hurtigere og nemmere for tyskere at tage på udflugt til danske strande og forlystelsesparker og til København.

I Ostholstein arbejder en række aktører på at koordinere kommunikation til turister og borger i regionen før, under og efter tunnelbyggeriet. En arbejdsgruppe, stiftet af turismeorganisationen OHT, med deltagelse af Femern A/S, LBV Lübeck og Deutsche Bahn AG samt repræsentanter for Kreis Ostholstein, Tourismus-Service Fehmarn og Fehmarn kommune har således udgivet en fælles informationsbrochure, der informerer om de enkelte projektdele. Du kan finde brochuren her.



Turisme har stor regional betydning på Lolland/Falster og i Ostholstein og er derfor et fokusområde for Femern A/S

Vidste du at...

... der i Femern Bælt-regionen allerede nu findes en lang række organisationer på tværs af landegrænserne, som arbejder på at udvikle regionen inden for forskellige områder?

... med hensyn til unge mennesker er der allerede drøftet uddannelsessamarbejder mellem Lolland og Ostholstein?

... turistsektoren er et fokuspunkt i Femern A/S' regionale dialog? Lolland og Ostholstein er attraktive turistregioner og får nye muligheder med den hurtige og direkte forbindelse under Femern Bælt.

Erhvervsliv

Med tunnelforbindelsen bliver det muligt at styrke handelsrelationerne i Femern Bælt-regionen yderligere. Erhvervslivet i Nordtyskland er bevidste om potentialet og forbereder sig allerede nu på den nye forbindelse. Samtidig arbejder Femern A/S tæt sammen med en lang række erhvervsorganisationer i regionen. Det gælder blandt andet IHK zu Lübeck, UV Nord/Ostholstein-Plön, IHK zu Kiel, Handelskammer Hamburg, Logistikinitiative Hamburg, Fehmarnbelt Business Council, AHK i København og IHK zu Schwerin.

I Danmark arbejder blandt andet Væksthus Sjælland, Business Lolland-Falster og organisationen Fehmarnbelt Development sammen med Femern A/S om erhvervsmæssig udvikling og samarbejde mellem virksomheder og organisationer i forbindelse med tunnelprojektet.

Muligheder for regionale virksomheder

Små og mellemstore virksomheder fra regionen har gode muligheder for at blive underleverandør til tunnelprojektet. For at øge deres chancer, har Femern A/S i samarbejde med IHK zu Lübeck og IHK zu Kiel samt UV Ostholstein Plön arrangeret en række informationsaftener på tysk side, og målet er at sikre, at så mange danske og nordtyske regionale virksomheder som muligt kommer til at deltage i byggeriet af tunnelen, så der skabes arbejds- og uddannelsespladser i regionen. Lolland og Ostholstein har allerede drøftet samarbejde vedrørende uddannelse af unge mennesker, og jobcentrene på Lolland og i Lübeck samarbejder om at udbygge formidlingen af jobs på tværs af Femern Bælt. Læs mere her.